| Forsiden | Egelund Idrætscenter | Hovedforeningen |

 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
     Glemt login info?  

Hold info


Klik på holdnavnet - se ledige hold og tilmeld dig. Sæson: 2011/2012
29.08.2011 til 26.05.2012.

Hold tilmelding


HoldnavnHoldbeskrivelse
 Aquafit
(AF) - 1 hold ledige

Aquafit
Du skal ikke være bange for vand, hvis du skal dyrke Aquafit. Nogle øvelser foregår på det dybe, men kan du ikke svømme, kan der oftest laves nogle tilsvarende øvelser på det lave.
 
Hele kroppen arbejdes igennem. Musklerne styrkes, konditionen øges og kroppen masseres af vandet. Det er hårdt og sjovt.
 Delfiner
(DF) - 4 hold ledige

Delfiner, 8-11 år
Delfinerne har svømmet i flere år og er rigtig glade for vand. De kan svømme crawl, rygcrawl, brystsvømning og måske butterfly-ben. De kan hoppe fra skamlerne - nogle endda på hovedet.

Barnet lærer på dette hold flere detaljer i crawl, rygcrawl og brystsvømning. Benene og armene i butterfly øves først adskilt og derefter sammensat. Hovedspring fra skamlerne og vendinger trænes også. Og vi leger.
Barnet bruger ikke længere bælte og vinger og kan derfor dykke uden besvær.
 
OBS! Dette hold varer nu 50 min.
 Delfinunger
(DU) - 1 hold ledige

Delfinunger, 8-11 år
Delfin-ungerne er enten begyndere eller har svømmet i et par år. De fleste er fortrolige med vandet og har prøvet atsvømme crawl og rygcrawl. Gennem lege, opgaver og øvelser vænner barnet sig fuldstændig til at have hovedet under vandet, og så kan crawl og rygcrawl øves med rigtig vejrtrækning.
 
Barnet lærer nu brystsvømning, og det er først her i 8-11 års-alderen, at barnet kan klare disse komplicerede modsatrettede bevægelser. Dykkeøvelser og springøvelser er ofte med i lege.
 Familietid
(FAM) - 1 hold ledige

Familietid
Familietid er en aktivitet, som alle i familien kan være med til. Man kan svømme og lege, lige som man har lyst til.
At begynde svømningen på et familiehold giver børnene en stor tryghed i vandet, og er et barn fx meget bange for vand,vil svømning med forældrene være en god start for barnets vandtilvænning.

Man tilmelder sig familietid både fredag og lørdag, og så kan man frit komme indenfor de givne tidspunkter.
 Hajer
(HA) - 1 hold ledige

Hajer, 11-15 år
Holdet for hajer er for de svømmere, som er blevet for gamle til at gå på delfinhold, og som gerne vil fortsætte med at svømme.

Hajerne er gode svømmere, så de kan alt det, som delfinerne kan. I takt med hajernes alder og styrke bliver træningen mere krævende - men stadig kombineret med leg. Der er ingen krav til, at hajerne deltager i stævner.
 
OBS! Dette hold varer nu en time
 Haletudser
(HT) - 2 hold ledige

Haletudser: 3-5 år.
Haletudserne er begyndere, så for dem gælder det først og fremmest om at vænne sig til vand. Gennem leg opnår barnet fortrolighed med vandet og bliver tryg ved at færdes i svømmehallen.
 
I vandet lærer barnet efterhånden at bevæge sig frit, at komme op og i fra kanten ved egen hjælp, at puste ud og åbne øjnene under vand. Der er også forberedende øvelser til crawl og rygcrawl. På hvert haletudsehold er der tilknyttet en ekstra medhjælper, så der altid er mindst én medhjælper i vandet.
 Konkurrencehold
(KO) - 1 hold ledige

Konkurrencehold
Svømmeafdelingens bedste svømmere går her. De svømmer alle 4 svømmediscipliner, laver vendinger og startspring. De træner styrke og udholdenhed og deltager i stævner. Træningen afveksles indimellem med lidt leg.

Svømmerne på dette hold kommer fra talentholdet og en stor del af konkurrenceholdets svømmere er medhjælpere eller instruktører i svømmeafdelingen.
 Motionssvømning
(MS) - 1 hold ledige

Motionssvømning
Svømning er en effektiv motion og giver en skånsom træning af kroppen. Distancen, du svømmer, er op til dig selv.

Ønsker du at blive bedre til at svømme, vil instruktøren meget gerne hjælpe. Det kan være yderst gavnligt at få rettet småfejl, så du undgår forkerte bevægelser. Du kan også lære en ny svømmeart, hvad med at lære fx crawl eller rygcrawl?
 Pensionsthold
(PH) - 2 hold ledige

Pensionisthold, over 60 år
Dette hold har opdaget hvor skønt, det er at svømme. Her hygger man sig sammen og svømmer stille og roligt i sit eget tempo.
 Pingviner
(PV) - 6 hold ledige

Pingviner, 5-8 år
Pingvinerne har gået til svømning i et par år eller mere, så de er vant til vand. De kan selv hoppe i vandet og tør dykke. De kan også svømme lidt crawl og rygcrawl.
 
Barnet lærer nu at hoppe i vandet i den dybe ende af bassinet - på benene og måske på hovedet. Barnet bliver endnu bedre til at bevæge sig i vandet og kan uden besvær ligge på ryggen, glide og flyde. Crawl og rygcrawl bliver øvet mere. Indlæringen sker stadig mest gennem leg.
 Søløver
(SL) - 4 hold ledige

Søløver, 5-8 år
Søløverne er enten helt begyndere eller har gået til svømning et års tid. Nogle er ved at være fortrolige med vandet, mens andre skal vænne sig til det. Svømningen består dels af leg, færdighedslære og fri leg.
 
Barnet kommer til at øve sig i at svømme crawl og rygcrawl, hoppe i fra kanten, dykke, glide, flyde og puste ud og åbne øjnene under vand. Søløverne svømmer med bælte og vinger, men når barnet er klar til det tages de af.
 Søslanger
(SØS) - 1 hold ledige

Søslanger
8-12 år
Søslanger er et hold for de børn der ikke ønsker at svømme baner, men som stadig elsker vand. Børnene vil blive udfordret på mange forskellige og kreative måde i vandet gennem sjove lege og boldspil.
 
Inkluderet i prisen er en tur til Odder Svømmehal, hvor der skal hoppes ud fra vipperne, kravle på klatrevæggen og rutsje ned af rutsjebanen.
 
 
 Talenthold
(TA) - 1 hold ledige

Talenthold, 11-15 år
Er du helt vild med at svømme, så er talentholdet noget for dig. Her vil du blive endnu bedre til det, du allerede kan og lære en masse nyt.

Det er din nuværende instruktør, som anbefaler dig at gå på talentholdet.