 | - 1)Log ind på en eksisterende profil eller opret en profil i svømmeren navn
- 2)Gå ind på hjemmesiden her
- 3)Klik på det holdnavn, der passer bedst på svømmerens niveau
- 4)Læs beskrivelsen – passer den?
- Ja: Gå til punkt 5
- Nej: Find et hold, der passer bedre
- 5)Kig på aldersanbefalingen – svarer den til barnets alder?
- 6)Find en dag, der passer i jeres familiekalender, meld svømmeren på holdet, og betal med dankort
|
Plask og leg
Plask og Leg er holdet for 3- 4-årige børn, der gerne vil stifte bekendtskab med vandet.
På Plask og Leg har undervisningen fokus på at lære reglerne i svømmehallen samt at få etableret en fortrolighed med vandet, hvilket sker ved hjælp af sjove lege og en masse tålmodighed.
Begynder
Begynder er holdet for de 4- 5-årige børn, der har gået på Plask og leg eller på et tilsvarende niveau, og som er fortrolige med vandet.
På Begynder har undervisningen fokus på at påbegynde de basale svømmeteknikker, men fortsat med en legende tilgang.
Der øves svømning på mave med arm- og benbevægelser samt svømning på ryg med benbevægelser, ligesom der øves i at kunne få hovedet under vand og at hoppe i vandet på forskellige måder.
Nybegynder
Nybegynder er holdet for børn på min. 5 år, der ikke tidligere har gået til svømning, men som gerne vil stifte bekendtskab med vandet og lære at svømme.
Der er ingen øvre aldersgrænse.
På Nybegynder har undervisningen fokus på at etablere en fortrolighed med vandet og at påbegynde basale svømmeteknikker.
Der øves svømning på mave med arm- og benbevægelser samt svømning på ryg med benbevægelser, ligesom der også øves i at kunne få hovedet under vand og at hoppe i vandet på forskellige måder.
Let Øvet
Let øvet er holdet for svømmere på min. 5 år, der har gået til svømning i 1-2 år som Begynder, Nybegynder eller på et tilsvarende niveau.
Der er ingen øvre aldersgrænse.
På Let Øvet har undervisningen fokus på den egentlige svømmetræning.
Der øves crawl og rygcrawl, ligesom der også øves dykning samt hop fra skamler.
Øvet
Øvet er holdet for svømmere på min. 6 år, der har svømmet på Let øvet eller tilsvarende niveau.
Der er ingen øvre aldersgrænse.
På Øvet har undervisningen fokus på den videre svømmetræning.
Der øves crawl og rygcrawl, ligesom der også øves svømmevejrtrækning, delfinsvømning og kortere distancedyk.
Meget øvet
Meget Øvet er holdet for svømmere på min. 7 år, der har svømmet på Øvet eller på et tilsvarende niveau.
Der er ingen øvre aldersgrænse.
På Meget øvet har undervisningen fokus på den videre svømmetræning og indledende stævnetræning.
Der øves crawl og rygcrawl inkl. svømmevejrtrækning, ligesom der påbegyndes undervisning i butterfly og brystsvømning, og der trænes hovedspring fra skamler.
T2
T2 er holdet for svømmere, der har svømmet på Meget øvet eller på et tilsvarende niveau.
Der er ingen øvre aldersgrænse.
På T2 har undervisningen fokus på den videre svømmetræning og stævnetræning.
Der øves crawl, rygcrawl, butterfly og brystsvømning, ligesom der svømmes længere distancer og trænes hovedspring og basale livredningsteknikker.
T1
T1 er holdet for svømmere, der har svømmet på T2 eller på et tilsvarende niveau, og som er blandt de bedste svømmere i klubben.
Der er ingen øvre aldersgrænse.
På T1 har undervisningen fokus på den videre svømmetræning, stævnetræning og stævnedeltagelse.
Der øves avancerede teknikker inden for crawl og rygcrawl, samt butterfly og brystsvømning, ligesom der trænes udvidede livredningsteknikker.
Sjov og Spas I
Sjov og Spas er holdet for svømmere på min. 8 år (Sjov og spas I), der færdes sikkert i vandet, og som har prøvet at hoppe i vandet og dykke, men som ikke synes, at banesvømning er så sjovt.
På Sjov og Spas har undervisningen fokus på leg og spil, ligesom der øves blandt andet udspring, dykning og livredning.
Motionssvømning
Motionssvømning henvender sig til svømmeren over 15 år, der gerne vil svømme for den gode motions skyld. På holdet er der en livredder til stede, mens svømmerne selv styrer deres træning. Livredderen kan spørges til råds. Motionssvømning i BMI har tre træningstider om ugen, hvor man frit må komme som man lyster.
Aquafit
Aquafit henvender sig til alle over 15 år, der gerne vil bruge vandet som træningsredskab, uden at skulle svømme baner. Her udnyttes vandet enestående egenskab som aktiv modstand i forbindelse med træning i vand, på en ny og spændende måde. På holdet arbejdes både med konditionstræning og muskelstyrke, uden risiko for overbelastningsskader, da vandets opdrift mindsker belastningen på muskler og led.
Pensionisthold
På pensionistholdene mødes egnens aktive pensionister til fysisk aktivitet og socialt sammenværd. Til stede er en livredder, der sikrer for at sikkerheden er i top.
Familietid
Familietid henvender sig til familier, der gerne vil tilbringe aktiv tid sammen. På holdet er der både plads til at svømme baner, men i mindst lige så høj grad at leg, plaske og hygge sig sammen. Dette er en meget fin måde at introducere de små vandhunde til bassinet, reglerne og turen gennem omklædningsrummet.
Offentlig åben
Onsdag aften og lørdag formiddag har BMI Svømning offentligt åbent. Her kan fra gang til gang købes en kontantbillet i Cafeteriaet. Denne medbringes som bevis for betalingen. Tilstede vil være en livredder, der sørger for at sikkerheden er i top.
Åbningstider
Onsdag | 18:50-20:30 |
Lørdag | 08:00-12:00 |
Billetpriser
Barn (4-15 år) | 15 kr. |
Voksen (16-60 år) | 30 kr. |
Pensionister (60 år og op) | 15 kr. |
Familie (2 x voksne, 2 x børn) | 60 kr. |
Børn under 4 år: Gratis